Profil: Lennart Lajboschitz

Efternavnet lyder ikke sønderligt dansk, men Lennart Lajboschitz er skam pæredansk, og det var hans succesforretning også – altså lige indtil størstedelen af Tiger-koncernen blev solgt til en svensk kapitalfond. Salget indbragte Lajboschitz 1,5 milliarder kroner. Ikke dårligt for en selvudlært forretningsmand, der startede med at opkøbt restlagre og turnere rundt på de danske kræmmermarkeder. Besøg Lennart Lajboschitz' profil på LinkedIn her.

Kræmmermarkedet gav mod på mere

Lennart Lajboschitz blev født i København den 13. august 1959 som søn af en polsk far og en svensk mor. I sin ungdom kastede Lajboschitz sig over flere forskellige professioner – bl.a. pædagog, bordtennislærer og fotograf – og han fik sig da også en HF-eksamen med i bagagen. Det var dog kræmmermarkederne, der for en tid skulle blive hans levevej.

Da Lajboschitz var i 20’erne faldt han over en smart fidus. Han begyndte at opkøbe forskellige restlagre, som kunne sælge videre på landets kræmmermarkeder. Det samme gjaldt billige importerede varer, hvor det særligt var paraplyer, der gav penge i kassen. Vagabondtilværelsen rundt i landet harmonerede dog ikke så godt med livet som småbørnsforældre, så i 1995 åbnede han i stedet en fysisk butik sammen med hustruen Suzanne.

Butikken med navnet Zebra blev indrettet på Islands Brygge i København, og var en blandet landhandel, hvor kunderne kunne finde lidt af hvert. Nogle af varerne var designet af Suzanne Lajboschitz, og forretningen formåede da også at lokke kunder til. Der skulle dog lidt af en tilfældighed til, for at butikken for alvor fik gang i seglene.

Lennart Lajboschitz virksomheder: Tiger ved et tilfælde

Da familien Lajboschitz skulle på ferie, måtte en svigerinde træde til og passe butikken i seks uger. Svigerinden kendte naturligvis ikke priserne på de forskellige varer, og fik derfor lov til at sælge alt for en 10’er og voila: Et forretningsimperium var grundlagt.

Zebra skiftede navn til Tiger, og spredte sig over de næste år til hele landet. Forretningsidéen var simpel: Hylderne blev fyldt med alle mulige forskellige varer, som kunne købes for 10 kr. Herudover var konceptet en stærkt oplyst og indbydende butik, som med labyrintiske veje skulle sørge for, at kunderne kom igennem hele butikken. I starten fandt varer fra diverse restlagre vej til butikken, men senere blev Tiger i højere grad selv producent af de mange forskellige varegrupper.

Fra kræmmer til milliardær og social entreprenør

Selvom prisniveauet i Tiger-butikkerne har udviklet sig gennem årene, så er det øvrige koncept holdt ved. Faktisk var konceptet så universelt, at Tiger bare blev ved med at vokse. Også udover Danmarks grænser. Da Lajboschitz i 2012 besluttede sig for at sælge 70% af sit livsværk, eksisterede der 900 Tiger-butikker i både Europa, Japan og USA.

Det var den svenske kapitalfond, EQT, der købte 70% af Tiger for halvanden milliard kroner. Dermed havde Lennart Lajboschitz opnået dét, som mange af os kun kan drømme om – nemlig økonomisk frihed. Det næste spørgsmål, der melder sig, er så: Hvad skal man bruge denne nye frihed til?

Lennart Lajboschitz havde været vant til at stå tidligt op hver eneste morgen, og han kunne således ikke affinde sig med at nyde sit otium i stilhed. Der skulle ske noget nyt, for det skortede bestemt ikke på nye idéer og spændende påfund. Og med økonomien på plads kunne der for alvor eksperimenteres.

Et socialt eksperiment

Et af de første projekter, som Lennart Lajboschitz kastede sig over efter salget af Tiger, var et socialt eksperiment. Lajboschitz købte den nedlagte Absalons Kirke på Vesterbro i København, og omdannede bygningen til et moderne forsamlingshus. Et hus, hvor mennesker kan mødes om alle mulige forskellige aktiviteter.

”Hvordan får vi ændret ved den kultur, der gør, at vi ikke taler sammen i S-toget?” Dette spørgsmål stillede Lajboschitz i et interview med Berlingske, og svaret ligger bestemt ikke lige for, men forsamlingshuset er i hvert fald et skridt i den retning. Lennart Lajboschitz er således blevet en social entreprenør, som desuden har købt hotellerne Hornbækhus og Villa Strand med hensigten at ændre på danskernes måde at leve og holde ferie på. Vi kommer nemlig hinanden for lidt ved.

Først og fremmest iværksætter

Der er umiddelbart langt fra danske kræmmermarkeder til sociale eksperimenter med nedlagte kirker og hoteller i Nordsjælland. Ikke desto mindre passer koncepterne som fod i hose til Lennart Lajboschitz’ livsfilosofi. Kræmmermarkederne og Tiger-eventyret har nemlig alle dage været med udgangspunkt i sociale relationer. Familie og venner tog del i projekterne, og det var vigtigt for Lajboschitz.

Ifølge Lajboschitz eksisterer der to sfærer indenfor forretningsverdenen, hvilket han beskrev således i interviewet med Berlingske: ”Den ene handler om at maksimere udbyttet. Og den anden handler om at finde på ting og være iværksætter. Jeg er først og fremmest iværksætteren, som er interesseret i at skabe autentisk indhold. Profit har aldrig været et mål i sig selv for mig”

GoMore og familiekollektiv

Det autentiske indhold er tæt forbundet med de sociale projekter, som Lajboschitz nu kaster sig over. Sociale tiltag kan nemlig også være en god forretning. Det gælder f.eks. bildelingstjenesten GoMore, hvor bilejere kan tilbyde et lift til fremmede personer. Denne tjeneste har Lajboschitz investeret en pæn sum penge i.

Et andet socialt eksperiment er det store familiekollektiv, som Lennart Lajboschitz har skabt midt i København – indrettet i en del af Sø-kvæsthuset, som Lajboschitz måtte betale 161 mio. kroner for. Familiekollektivet rummer 12 familier i fire generationer, men der er bestemt også plads til andre sociale eksperimenter og forskellige boformer i den 6.000 kvadratmeter store gruppe af bygninger på Christianshavn.

I 2020 havde Lennart Lajboschitz en formue på 1,7 milliarder kroner, hvilket gjorde ham til en af Danmarks 100 rigeste personer. Han er fortsat gift med Suzanne, som han har fire børn med.

Se alle Lennart Lajboschitz' forbindelser i erhvervslivet her