Lav en forretningsplan

Start altid med at lave en forretningsplan. En forretningsplan er din virksomheds styringsredskab og generelle strategi. Forretningsplanen er som navnet indikerer en plan for, hvordan du ønsker at drive din virksomhed (forretning). Planen er et vigtigt redskab, som med fordel kan anvendes når du skal starte en ny virksomhed. En god og opdateret forretningsplan er dog også et godt værttøj for din virksomhed på den lange bane.

Forretningsplanen tager altid udgangspunkt i din nuværende situation, og består af en række punkter, som du skal vurderes, analyseres og overveje nøje. Jo mere konkret din plan er desto mere får du ud af den. I planen lister du alt fra idégrundlag og udfordringer til konkrete handlinger og tiltag, som skal udføres.

Den ideelle plan rummer også tidspunkter for, hvornår disse tiltag skal implementeres. Forretningsplanen skal naturligvis også belyse hvordan du planlægger at sælge dine varer eller ydelser og hvordan du bedst muligt kan optimere dine salg.

En forretningsplan skal først og fremmest laves for din egen skyld. Du står nemlig langt bedre rustet, hvis du har styr på dine forhold, inden du kaster dig hovedkulds ud som virksomhedsejer. Forretningsplanen kan dog også være et fantastisk værktøj, når du skal overbevise andre om, at du har en fremragende idé. Det gælder både kunder, samarbejdspartnere, bank og eventuelle investorer. Læs mere: Guide til den perfekte forretningsplan

Vælg firmanavn, logo og domæne

Har du en god idé til et firmanavn? Det er vigtigt at vælge et godt navn, som dine kommende kunder nemt vil kunne huske og ikke mindst udtale. Du kan overveje om du ønsker at have dit eget navn eller dit lokalområde med i navnet. For nogle virksomheder giver det god mening at skilte med den lokale og nære forankring. For andre virksomheder er det vigtigere at tænke internationalt og vælge et navn der også kan fungere i udlandet. Er din drøm at ekspandere udenfor Danmarks grænser, bør du have dette med i dit valg af navn.

Når du har fundet et godt navn, så tjek om der er andre, der allerede bruger det. Undersøg også om der findes virksomheder med et meget lignende navn, som dine kunder måske kunne forveksle. Uanset hvad din virksomhed skal sælge eller producere er det vigtigt med en hjemmeside. Tjek derfor også om dit ønskede domæne er ledigt og køb det, hvis det er muligt.

Du kan også overveje at få lavet et logo. Et logo skaber genkendelighed for din kunder og siger samtidig noget om din virksomhed. Har du grafiske evner, kan du selv kaste dig over projektet, og ellers kan du få hjælp af en professionel grafiker.

Hvilken virksomhedsform skal du vælge

Når du vil starte en virksomhed, skal du beslutte hvilken virksomhedsform, der skal være tale om. Der findes flere forskellige virksomhedsformer, og de har hver deres fordele og ulemper. Du skal derfor vælge den virksomhedsform der passer bedst til din situation, din økonomi og dine visioner for fremtiden. Ønsker du at tjene lidt ekstra penge på din hobby, så kan du også overveje mulighederne for en hobbyvirksomhed.

De mest almindelige virksomhedsformer er:

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed ejes af én person, og er den mest enkle form for virksomhed, du kan oprette. Selvom det hedder enkeltmandsvirksomhed, må du gerne have ansatte i din virksomhed. Der er intet krav om at indskyde kapital i en enkeltmandsvirksomhed, og det er også gratis at oprette virksomheden på virk.dk. Til gengæld hæfter ejeren af en enkeltmandsvirksomhed personligt for underskud og gæld. Du kan læse mere om enkeltmandsvirksomhed her.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab – forkortet I/S – fungerer i udgangspunktet ligesom en enkeltmandsvirksomhed med den ene forskal, at der minimum er to ejere af et interessentskab. Alle ejere hæfter solidarisk for virksomhedens eventuelle underskud og gæld. Ligesom ved enkeltmandsvirksomhed er der intet krav om at indskyde kapital i virksomheden, og det er ligeledes gratis at registrere virksomheden på virk.dk. Du kan læse mere om interessentskab her.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab – forkortet ApS – er en selskabsform, som stiftes af en eller flere personer (anpartshavere). Disse personer ejer hver især en del af virksomheden, og hæfter med den kapital, som er skudt ind i virksomheden. Ejeren af et anpartsselskab kan også være et andet selskab. For at oprette et anpartsselskab skal man minimum stille med en kapital på 40.000 kr. Det stilles desuden flere krav til et anpartsselskab bl.a. i form af udnævnt direktion, udarbejdelse af årsregnskab mm. Du kan læse mere om anpartsselskab her.

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab – forkortet A/S – er en virksomhedsform hvor en aktionær eller flere aktionærer ejer hele eller dele af virksomheden. Flere af reglerne er de samme som for et anpartsselskab, men det stilles større krav til bl.a. regnskab. Det er også et krav, at der både nedsættes en bestyrelse (eller tilsynsråd) og en direktion, der kan stå for den daglige drift. For at starte et aktieselskab er kravet om startkapital på 400.000 kr. Du kan læse mere om aktieselskab her.

Virksomhedstyper:

	Enkeltmandsvirksomhed	Interessentskab (I/S)	Anpartsselskab (ApS)	Aktieselskab (A/S)
Antal ejere	Kun 1	Mindst 2	Mindst 1	Mindst 1
Hæftelse	Personlig og ubegrænset	Personlig, ubegrænset og solidarisk	Den indskudte kapital	Den indskudte kapital
Startkapital	Ingen lovkrav	Ingen lovkrav	Mindst 40.000 kr.	Mindst 400.000 kr.
Ledelse	Ingen lovkrav	Ingen lovkrav	Direktion og/eller bestyrelse eller tilsynsråd	Direktion og bestyrelse eller tilsynsråd
Registrering	Gratis	Gratis	670 kr. + dokumentation	670 kr. + dokumentationd

Find ud af hvilken virksomhedsform, du der passer bedst til din situation, inden du registrerer din virksomhed og får et CVR-nummer. Overvej bl.a. om du vil hæfte personligt for virksomhedens gæld, om du gerne vil oprette virksomheden sammen med andre, hvor stor en startkapital, du har.

Få et CVR-nummer

Når du har lavet din forretningsplan, valgt dit firmanavn og besluttet dig for, hvilken virksomhedsform, der passer bedst til din situation, er du klar til at tage springet og oprette din virksomhed. Det gør du på virk.dk På Virk.dk skal du vælge blanketten ’Start virksomhed’, hvorefter du skal logge ind med NemID. Vælg den virksomhedsform, du gerne vil starte – f.eks. ’Enkeltmandsvirksomhed’ – og udfyld med de påkrævede informationer. For anpartsselskaber og aktieselskaber skal der udarbejdes dokumentation (bl.a. stiftelsesdokument, ejerbog, vedtægter mm) som du kan få hjælp til hos en advokat eller revisor.

Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber kræver ikke denne form for dokumentation. Foruden klassiske kontaktoplysninger som navn, adresse mm. vil du blive bedt om at indtaste en branchekode (se mere nedenfor). Når du har udfyldt alle felter, klikker du ’OK’ herefter du er indehaver af din egen virksomhed.

Opret virksomhed på Virk.dk her

Find din branchekode

For at oprette en virksomhed skal du oplyse en branchekode. Branchekoderne er internationale og fortæller hvilken type virksomhed, du driver. Det er ikke altid lige nemt at finde en passende branchekode – specielt hvis din virksomhed beskæftiger sig med flere forskellige områder. Vælg den branche, hvor du forudser at have væsentligst aktivitet, og som derfor passer bedst til din virksomhed. Branchekoderne anvendes udelukkende til statistiske formål. Find din branchekode på virk.dk her

Opstil et budget for din virksomhed

Få styr på økonomien med et budget. Hvis du gerne vil starte en virksomhed, er det vigtigt, at du får lagt et retvisende og fyldestgørende budget – eller faktisk flere budgetter, så du får det bedste overblik over din og virksomhedens økonomi. Start f.eks. med at tage et kig på dit privatbudget. Når du kender dine faste udgifter, ved du også hvor stort et beløb, du har brug for at få ind på kontoen hver måned. Denne viden er vigtig, når du skal overveje konsekvenserne af at starte en virksomhed.

Når du har styr på dit privatbudget, kan du f.eks. kaste dig over et etableringsbudget. Etableringsbudgettet indeholder alle de udgifter, der er forbundet med at starte din virksomhed. Etableringsbudgettet hjælper dig til at få et overblik over, hvor mange penge, du skal bruge til at finansiere din virksomhed – enten gennem personlig opsparing, gennem lån eller gennem investorer.

Et driftsbudget indeholder alle de udgifter og indtægter, du forventer at have i din virksomhed. Det er være svært at lægge et driftsbudget inden du reelt har startet din virksomhed, men har du lavet din forretningsplan og markedsanalyse grundigt, har du allerede et realistisk bud på dine kommende indtægter og udgifter. Det er de færreste virksomheder som har indtægter og udgifter jævnt fordelt hver måned, og derfor kan det også være relevant at lave et likviditetsbudget, så du undgår at mangel penge i de måneder, hvor du har flest udgifter.

Sæt dig ind i regler for skat og moms

Når du opretter en virksomhed, er der mange regler, som du skal sætte dig ind i. Nogle af de vigtigste regler omhandler skat og moms. Få styr på hvordan der indbetales skat og moms

Moms

Moms er en forkortelse for meromsætningsafgift – en offentlig afgift, som beregnes ud fra værdien af varer og tjenesteydelser. Momsafgiften i Danmark ligger typisk på 25% af ydelsens eller varens pris, men der findes faktisk også satser på henholdsvis 6% og 12%.

Din virksomhed skal i udgangspunktet momsregistreres, hvis den har en momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Har du en lavere omsætning, er momsregistreringen frivillig. Dette gælder f.eks. for de fleste hobbyvirksomheder.

Som sælger af varer og tjenesteydelser har du pligt til at udarbejde et momsregnskab. Momsregnskabet viser hvor mange penge du enten skal betale eller have tilbage i moms. Du skal altså føre regnskab over hvilke varer og ydelser du køber (med købsmoms), og hvilke du sælger (med slagsmoms). Du indberetter selv dit momsregnskab på TastSelv Erhverv på Skattestyrelsens hjemmeside.

Alle regnskabsprogrammer kan automatisk lave momsopgørelsen for dig, så beløbene bliver bogført koret. Her bliver din virksomheds reelle omsætning anført på en resultatkonto, mens momsdelen af omsætningen føres på en balancekonto. Bogføringen af en faktura på 10.000 kr. inklusiv 25% moms vil f.eks. se således ud: 10.000 kr. bogføres i debet på en likvidkonto, 8.000 kr. bogføres i kredit på virksomhedens omsætningskonto og 2.000 kr. bogføres i kredit på en moms-balancekonto.

Skat for virksomheder og selskaber

Du skal betale virksomhedsskat, hvis din virksomhed har en omsætning på mere end 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Virksomhedsskat gælder for virksomheder (f.eks. enkeltmandsvirksomheder). Ejer du et selskab (anpartsselskab eller aktieselskab) skal der i stedet betales selskabsskat.

Virksomhedsskat

Som virksomhedsejer kan du vælge mellem tre forskellige skatteordninger: Personskat, virksomhedsskatteordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen (KAO). Personskat er den mest enkle ordning, hvor du som privatperson bliver beskattet af din indkomst og dit overskud i virksomheden – ligesom tilfældet er med en almindelig lønindtægt. Der findes altså ingen skattemæssige fordele ved personbeskatningen, men det gør der i virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen.

Anvender du virksomhedsskatteordningen (VSO) bliver du kun personbeskattet af de penge, du trækker ud af virksomheden til dig selv. Virksomhedens øvrige overskud beskattes blot med 22% a-skat. Vælger du virksomhedsskatteordningen, skal overskuddet blive i virksomheden, og kan ikke anvendes til privatforbrug. De vandtætte skotter mellem din privatøkonomi og virksomhedens opsparing stiller større krav til dine regnskaber, og du bør således benytte dig af en revisor til denne ordning.

Kapitalafkastordningen (KAO) kan siges at være en forenklet udgave af virksomhedsskatteordningen, da den er lettere at administrere og kravene til bogføring er mindre. Med kapitalafkastordningen kan du beskatte noget af din virksomheds indkomst som kapitalindkomst og derved spare skattepenge samt trække virksomhedens renteudgifter fra.

Selskabsskat

Alle kapitalselskaber – bl.a. anpartsselskaber og aktieselskaber – i Danmark skal betale selskabsskat. Satsen for selskabsskatten fastsættes af staten og ligger pt. på 22%. Selskabsskatten beregnes ud fra selskabets skattepligtige overskud og betales to gange årligt – i henholdsvis første og sidste halvår af regnskabsåret.

Tegn forsikringer

Det er vigtigt, at du har styr på dine forsikringer, når du starter en virksomhed. Der kan tegnes mange forskellige erhvervsforsikringer – nogle er lovpligtige mens andre er frivillige. Driver du en enkeltmandsvirksomhed, kan du tegne en sygedagpengeforsikring, som giver dig ret til sygedagpenge ved sygdom. Her er det dog et krav, at du har drevet virksomheden inden for de sidste 12 måneder og haft overskud i virksomheden.

Som arbejdsgiver har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine medarbejdere – både for lønnet og ulønnet arbejdskraft. Der skal også tegnes en arbejdsskadeforsikring for dig, hvis du ejer og arbejder i virksomheden. Der skal ligeledes tegnes en ’Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring – AES’ som dækker sygdom og skader, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.

Herudover kan der tegnes en lang række øvrige erhvervsforsikringer. Her skal du overveje hvilke risici og økonomiske tab du er villig til at løbe, ligesom i et hvert andet forsikringsspørgsmål. Du kan f.eks. tegne en bygningsforsikring som dækker brand, indbrud, vandskader mm.

Du kan også tegne forsikringer i forhold til produktansvar (skader som et defekt produkt kan påføre kunden), almindeligt erhvervsansvar (skader du måtte forvolde – f.eks. under et besøg hos en kunde), professionel ansvarsforsikring (dækker kunders skader og tab – f.eks. ved forkert rådgivning) og transportforsikring (skader på varer i forbindelse med import og eksport).

Få styr på regnskab og bogføring

Hvordan vil du håndtere din virksomheds regnskaber? Jo større din virksomhed er desto svære kan det være at få overblik over virksomhedens aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at du får noteret alle din virksomheders transaktioner for både køb og salg. Den nemmeste løsning er et investere i et godt regnskabsprogram. Det kunne f.eks. være Dinero, som er et populært regnskabsprogram for iværksættere og selvstændige.