Sådan laver du en ansættelseskontrakt

En ansættelseskontrakt er en skriftlig aftale, som beskriver vilkårene for samarbejdet mellem arbejdsgiver og medarbejder. Ansættelseskontrakten bekræfter samarbejdet og definerer samtidig retningslinjerne for dette samarbejdet. Dermed mindskes risikoen for konflikter og misforståelser.

Arbejdsgiveren har pligt til at udarbejde en ansættelseskontrakt til medarbejderen senest en måned efter ansættelse, men det er en fordel for begge parter hvis kontrakten er på plads, inden ansættelsesperiodens begyndelse. Der findes dog scenarier, hvor en ansættelseskontrakt ikke er påkrævet. Det gælder hvis medarbejderen arbejder 8 timer eller mindre om ugen, eller hvis ansættelsens varighed er kortere end én måned.

Det skal ansættelseskontrakten indeholde:

En ansættelseskontrakt kan være udformet på mange forskellige måder. Til gengæld er der krav om, at kontrakten skal indeholde følgende 10 punkter:

  • Navn og adresse for arbejdsgiver og arbejdstager samt CVR for virksomhed og CPR for medarbejder.
  • Arbejdspladsens adresse. Er arbejdsstedet ikke fast, så adressen hvor arbejdet primært udføres.
  • Stillingsbetegnelse og/eller beskrivelse af arbejdsopgaverne.
  • Ansættelsesforholdets starttidspunkt.
  • Ansættelsesforholdets sluttidspunkt (hvis der er tale om tidsbegrænset ansættelse).
  • Ferierettigheder.
  • Opsigelsesvarsler.
  • Lønforhold. Grundløn og eventuelle tillæg samt tidspunkt for udbetaling.
  • Den daglige eller ugentlige arbejdstid.
  • Angivelse af kollektiv overenskomst, hvis der findes en sådan.
Udover disse krav til ansættelseskontrakten findes også en række elementer, som med fordel kan skrives ind i kontrakten, såfremt de er en del af ansættelsesforholdet. Det gælder feriefridage og andre fridage, ret til løn under sygdom, betalt fri ved barns sygdom, betalt barsel, pension samt forskellige personalegoder (f.eks. sundhedsforsikring, frokostordning mv.).

Overenskomst

Er medarbejderen omfattet af en overenskomst, vil overenskomsten indeholde en række krav til ansættelsesforholdet. Som arbejdsgiver har du derfor ikke samme frihed til at udforme kontrakten, præcis som du ønsker. De specifikke krav som overenskomsten medfører kan bl.a. dreje sig om arbejdstid, ferie og anden godtgørelse. Som arbejdsgiver skal du derfor være opmærksom på, om din kommende medarbejder er omfattet af en overenskomst, når du udfærdiger en ansættelseskontrakt.

Funktionær eller funktionærlignende vilkår

Det er arbejdsopgaverne der afgør, om en medarbejder skal anses for funktionær. Når du ansætter en ny medarbejder, skal du derfor være opmærksom på, om medarbejderen er omfattet af funktionærloven. Funktionærloven dækker bl.a. opsigelsesvarsler, sygdom, ferie og barsel.

Hvad er en funktionær? Funktionærer udfører hovedsageligt arbejde indenfor handel og kontor. Medarbejdere som arbejder med køb, salg, kontorarbejde og lagerekspedition, er således funktionærer. Det samme kan gælde teknisk eller klinisk arbejde, f.eks. tandplejere, fysioterapeuter og klinikassistenter. medarbejdere, der fører tilsyn med andre medarbejdere (f.eks. mellemledere, formænd og værkførere) er også funktionærer. Man anses som funktionær hvis man i mindst halvdelen af arbejdstiden udfører funktionær-relaterede arbejdsopgaver.

Opsigelse

I funktionærlove findes konkrete opsigelsesvarsler, som arbejdsgiveren skal overholde. Hvis I vælger at lave en aftale om prøvetid, skal dette fremgå af din ansættelseskontrakt. Det er muligt at aftale et gensidigt opsigelsesvarsel i prøvetiden. Er der ikke aftalt et gensidigt opsigelsesvarsel i ansættelseskontrakten, kan medarbejderen sige op med en dags varsel i prøveperioden.

Oversigt over opsigelsesvarsler for funktionæransatte:

Opsigelsesvarsler:

Ansættelsestid Opsigelsesvarsel
0-3 med prøvetid 14 dage
0-6 måneder 1 måned
6 måneder til 3 år 3 måneder
3-6 år 4 måneder
6-9 år 5 måneder
Mere end 9 år 6 måneder

Sygdom

En funktionær har ret til fuld løn under sygdom fra første til sidste sygedag. Medarbejderen er således berettiget til den løn, som vedkommende normalt ville optjene i perioden. Dette gælder både grundløn, pension, provision og lignende.

Ferie

Ferieloven i Danmark giver alle lønmodtagere ret til fem ugers ferie i løbet af året. Som funktionæransat har din medarbejder ret til løn under ferien samt et ferietillæg på 1%. Er medarbejderen timelønnet, tjener han eller hun af gode grunde ingen løn, når der afholdes ferie. Den timelønnede medarbejder optjener derfor mindst 12,5% i feriepenge af den ferieberettigede løn. Disse penge kan udbetale i takt med at ferien holdes. Det er medarbejderens eget ansvar at hæve feriepengene hos FerieKonto eller den feriekasse, som virksomheden benytter.

Barsel

En kvindelig funktionær har ret til halv løn fra arbejdsgiveren under barsel. Dette gælder fra 4 uger før forventet fødsel, og frem til 14 uger efter den faktiske fødselsdato. Hvis den halve løn er mindre end barselsdagpengesatsen, kan medarbejderen få suppleret op med barselsdagpenge.